Noget om forargelser

I anledning af en fødselsdag om ikke så længe, så først en trivia-quiz med forbindelse til fødselaren: Hvilket dansk dagblad afslog i 2003 at trykke sådan noget som ovenstående?

Nå, nu FORARGEDE jeg jo sikkert nogen. Det samme gjorde bemeldte dagblad, da det i efteråret 2005 trykte 12 tegninger visende muslimernes profet i forskellige ikke særligt flatterende situationer.

Jo, og jeg ved godt at jeg kan FORARGE nogle mennesker med en sådan tegning. Det samme vidste bemeldte dagblad også, og da det kommer og kom ud til et langt større publikum end denne blog, må deres brøde siges kvantitativt at være langt større end min, men principielt den samme.

Det må dog med i afregningen hvilket formål der kan være med denne bevidste provokeren af FORARGELSE. Udgangspunktet for mit er en oplevelse for få dage siden:

I undervisningen i naturgeografi gav jeg en stor klasse en kendt og anerkendt opgave: Vælg et land og find så mange oplysninger så muligt om det ud fra atlasset, klima, bjerge, floder, plantevækst, havstrømme mv.. Til indledning kunne de så tegne landets flag, som ofte giver associationer til landets natur. En elev, og en i øvrigt generelt kvik sådan, insisterede så på at tegne et flag med svastika - ja, han kunne endda vise mig et forlæg på displayet til hans mobiltelefon.

SÅ blev jeg FORARGET. Men jeg styrede dog temperamentet og bad ham forklare mig hvilket land et sådan flag repræsenterede i vore dage. Han måtte jo så konstatere at flaget ikke fandtes på atlassets opslagsside med noget sådan, og så lærte han vel noget af det. Og så valgte han i øvrigt Libyen i stedet for - de har også et meget pænere flag.

Men bag efter tænkte jeg meget over, om jeg i grunden ikke svigtede knægten ved ikke at bore mere i det. Selvfølgelig havde han en eller anden vag fornemmelse af at et sådan flag kunne FORARGE nogen, sådan cirka som et foto af en samlejescene kunne gøre det. Men han havde næppe nogen anelse om HVORFOR og HVOR MEGET det kunne FORARGE i brede kredse. Hvis denne endnu uskyldsrene ikke får forklaret og forstået dette, hvilke vanskeligheder kan han så ikke risikere at støde ind i senere i livet? Som nævnt er knægten ret kvik og helt sikkert mere lærenem end oven omtalte dagblads kulturredaktør.

Min pointe, som absolut ikke er særlig original, men nok værd at gentage, er: Snak noget mere sammen, lær af og belær hinanden om hvor vores forskellige FORARGELSES-grænser går. Jo, da jegogså har meget af en kulturradikal grundtviganer i mig, går jeg meget ind for OPLYSNING, selv om jeg dog ikke tror OPLYSNING kan løse alle problemer, så langt fra.

Det er en af mine få urokkelige overbevisninger - ja, nærmest en trossætning - at den store, overvældende majoritet af menneskeheden er rare og anstændige mennesker og absolut ikke ønsker at generere, end sige FORARGE deres artsfæller, amen. Men, med Sokrates i Platons dialoger, det svære er ikke at gøre det rigtige - det svære er at vide hvad det rigtige er.

En gammel, gnostisk hedning som jeg har altså i mit lange liv haft omgang med mange dybt overbeviste kristne og muslimer. Onkel Niels var for eksempel baptist og på mødrene side var og er familien 7. dags-adventister. Og jeg er sikker på at en tegning som ovenstående ville de højst møde med et skuldertræk og så en lille trist tanke på de stakler der ikke har fundet den faste tro de selv har. Sådan cirka det samme ved jeg gælder for mange overbeviste muslimer med hensyn til profettegningerne.

Men der er altså nogen der bliver FORARGEDE og endda kede af det, når de se sådan en tegning som ovenstående, uanset mine velmenende didaktiske grunde. Så måske skulle jeg ikke have gjort det, altså publiceret den. En vanskelig balancegang er det ofte, men jeg prøver altså at gøre mit bedste.

Monthy Phyton´s film "Life of Brian" blev mødt med forbud både det ene og det andet sted. Det var vist Terry Jones der udtalte noget i retning af: "Da vi planlagde filmen, fandt vi ud af at man jo i grunden slet ikke kan lave grin med en person som Jesus. Derimod er det utroligt komisk hvordan mennesker gennem tiderne har forholdt sig til denne person og hans gerninger. Han prædikede fred og forståelse mellem mennesker, og i de sidste 2000 år har man så ført krig om hvad han i grunden mente med det."

Jeg vover alligevel at fyre en klassisk Jesus-vittighed af - en af de rigtigt flade fra Bodega-genren:

En indbrudstyv var godt i gang med at tømme en villa, da han pludselig hørte en stemme:

"Pas på! Jesus ser alt!"

Han studsede og så sig omkring i mørket, men alt virkede roligt så han fortsatte. Lidt senere hørte han igen stemmen:

"Pas på! Jesus ser alt!"

Han stoppede igen, nu lidt uroligt, men han kunne stadig ikke få øje på nogen. Så kom den igen:

"NU er det alvor! Jesus ser alt!"

Så tændte han for en kontakt og så sig omkring i stuen. Ovre i et hjørne sad en papegøje på en pind.

"Nååå...", sagde han, "...og hvad hedder du så!"

"Jeg hedder Johannes Døberen."

"Ha! Hvilken idiot giver sin papegøje et sådan navn?"

"Den samme idiot som kalder sin Rottweiler for Jesus!"

Og hvorfor ikke også en af Onkel Niels´s yndlingsvittigheder? Vær så god:

I en landsbyskole var der time i bibelkundskab. Læreren fortalte historien om Jesus der bespiste en tusingtallig skare med syv brød og tre fisk (eller hvor mange det nu var, i hvert fald ikke meget mere). Da han var færdig, stirrede han ud over forsamlingen og spurgte:

"Nå, bitte børn, hvordan tror I så det er gået til?"

En stund var der dyb tavshed, så var der endelig en lille fyr der tog mod til sig:

"Jeg tror de har spist godt med kartofler."