Noget om forargelser

I anledning af en fødselsdag om ikke så længe, så først en trivia-quiz med forbindelse til fødselaren: Hvilket dansk dagblad afslog i 2003 at trykke sådan noget som ovenstående?

Nå, nu FORARGEDE jeg jo sikkert nogen. Det samme gjorde bemeldte dagblad, da det i efteråret 2005 trykte 12 tegninger visende muslimernes profet i forskellige ikke særligt flatterende situationer.

Jo, og jeg ved godt at jeg kan FORARGE nogle mennesker med en sådan tegning. Det samme vidste bemeldte dagblad også, og da det kommer og kom ud til et langt større publikum end denne blog, må deres brøde siges kvantitativt at være langt større end min, men principielt den samme.

Det må dog med i afregningen hvilket formål der kan være med denne bevidste provokeren af FORARGELSE. Udgangspunktet for mit er en oplevelse for få dage siden:

I undervisningen i naturgeografi gav jeg en stor klasse en kendt og anerkendt opgave: Vælg et land og find så mange oplysninger så muligt om det ud fra atlasset, klima, bjerge, floder, plantevækst, havstrømme mv.. Til indledning kunne de så tegne landets flag, som ofte giver associationer til landets natur. En elev, og en i øvrigt generelt kvik sådan, insisterede så på at tegne et flag med svastika - ja, han kunne endda vise mig et forlæg på displayet til hans mobiltelefon.

SÅ blev jeg FORARGET. Men jeg styrede dog temperamentet og bad ham forklare mig hvilket land et sådan flag repræsenterede i vore dage. Han måtte jo så konstatere at flaget ikke fandtes på atlassets opslagsside med noget sådan, og så lærte han vel noget af det. Og så valgte han i øvrigt Libyen i stedet for - de har også et meget pænere flag.

Men bag efter tænkte jeg meget over, om jeg i grunden ikke svigtede knægten ved ikke at bore mere i det. Selvfølgelig havde han en eller anden vag fornemmelse af at et sådan flag kunne FORARGE nogen, sådan cirka som et foto af en samlejescene kunne gøre det. Men han havde næppe nogen anelse om HVORFOR og HVOR MEGET det kunne FORARGE i brede kredse. Hvis denne endnu uskyldsrene ikke får forklaret og forstået dette, hvilke vanskeligheder kan han så ikke risikere at støde ind i senere i livet? Som nævnt er knægten ret kvik og helt sikkert mere lærenem end oven omtalte dagblads kulturredaktør.

Min pointe, som absolut ikke er særlig original, men nok værd at gentage, er: Snak noget mere sammen, lær af og belær hinanden om hvor vores forskellige FORARGELSES-grænser går. Jo, da jegogså har meget af en kulturradikal grundtviganer i mig, går jeg meget ind for OPLYSNING, selv om jeg dog ikke tror OPLYSNING kan løse alle problemer, så langt fra.

Det er en af mine få urokkelige overbevisninger - ja, nærmest en trossætning - at den store, overvældende majoritet af menneskeheden er rare og anstændige mennesker og absolut ikke ønsker at generere, end sige FORARGE deres artsfæller, amen. Men, med Sokrates i Platons dialoger, det svære er ikke at gøre det rigtige - det svære er at vide hvad det rigtige er.

En gammel, gnostisk hedning som jeg har altså i mit lange liv haft omgang med mange dybt overbeviste kristne og muslimer. Onkel Niels var for eksempel baptist og på mødrene side var og er familien 7. dags-adventister. Og jeg er sikker på at en tegning som ovenstående ville de højst møde med et skuldertræk og så en lille trist tanke på de stakler der ikke har fundet den faste tro de selv har. Sådan cirka det samme ved jeg gælder for mange overbeviste muslimer med hensyn til profettegningerne.

Men der er altså nogen der bliver FORARGEDE og endda kede af det, når de se sådan en tegning som ovenstående, uanset mine velmenende didaktiske grunde. Så måske skulle jeg ikke have gjort det, altså publiceret den. En vanskelig balancegang er det ofte, men jeg prøver altså at gøre mit bedste.

Monthy Phyton´s film "Life of Brian" blev mødt med forbud både det ene og det andet sted. Det var vist Terry Jones der udtalte noget i retning af: "Da vi planlagde filmen, fandt vi ud af at man jo i grunden slet ikke kan lave grin med en person som Jesus. Derimod er det utroligt komisk hvordan mennesker gennem tiderne har forholdt sig til denne person og hans gerninger. Han prædikede fred og forståelse mellem mennesker, og i de sidste 2000 år har man så ført krig om hvad han i grunden mente med det."

Jeg vover alligevel at fyre en klassisk Jesus-vittighed af - en af de rigtigt flade fra Bodega-genren:

En indbrudstyv var godt i gang med at tømme en villa, da han pludselig hørte en stemme:

"Pas på! Jesus ser alt!"

Han studsede og så sig omkring i mørket, men alt virkede roligt så han fortsatte. Lidt senere hørte han igen stemmen:

"Pas på! Jesus ser alt!"

Han stoppede igen, nu lidt uroligt, men han kunne stadig ikke få øje på nogen. Så kom den igen:

"NU er det alvor! Jesus ser alt!"

Så tændte han for en kontakt og så sig omkring i stuen. Ovre i et hjørne sad en papegøje på en pind.

"Nååå...", sagde han, "...og hvad hedder du så!"

"Jeg hedder Johannes Døberen."

"Ha! Hvilken idiot giver sin papegøje et sådan navn?"

"Den samme idiot som kalder sin Rottweiler for Jesus!"

Og hvorfor ikke også en af Onkel Niels´s yndlingsvittigheder? Vær så god:

I en landsbyskole var der time i bibelkundskab. Læreren fortalte historien om Jesus der bespiste en tusingtallig skare med syv brød og tre fisk (eller hvor mange det nu var, i hvert fald ikke meget mere). Da han var færdig, stirrede han ud over forsamlingen og spurgte:

"Nå, bitte børn, hvordan tror I så det er gået til?"

En stund var der dyb tavshed, så var der endelig en lille fyr der tog mod til sig:

"Jeg tror de har spist godt med kartofler."

Noget om om selskabstømmermænd og menneskerettigheder

Den 10.december var 60 års fødselsdag for verdenserklæringen om menneskerettigheder. Et stort til lykke her fra. At det hele dog ikke kun handler om smukke ord, faldt der et eksempel på stort set samtidig med festen.

En svindler, en såkaldt "selvskabstømmer", havde skulle vente alt for længe på at få sin endelige domfældelse, over 10 år. Den behandling har menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg nu vendt sig imod og har dømt den danske stat til at betale erstatning. Læs bare selv her:
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/12/11/133520.htm


Denne domstol dømmer efter den europæiske menneskerettighedskonvention, som er fra 1950, men meget forskel på den og 60 års jubilaren er der ikke. I øvrigt er dens domme inappelable, så den danske stat har bare at komme til portemonæen.

Godt nok appelerede svindleren dommen gennem hele systemet, der jo så også skal bruge tid på at tage stilling til om han i det hele må og kan appelere. Men alligevel, selv sådan nogle der går og tømmer selskaber gælder menneskerettighederne for. Man kan sådan set godt forstå at manden forsvandt uden at afsone sin dom. Han blev først anholdt et sted nede syd på sidste sommer.

Jo, det er godt at vide at der er nogen der står vagt om vores grundlæggende rettigheder. Det giver da en vis form for håb. Den danske afdeling af Amnesty International lever åbenbart også i håbet, og har netop sendt et brev til folketingets medlemmer med 18 punkter, hvor de naive sjæle mener man burde forbedre/efterleve menneskerettighederne i dagens Danmark. Læs her: http://www.amnesty.dk/log/D3694-da.pdf

Ja, de kan virkelig få travlt, de gode folketingsmedlemmer. Forhåbentligt så travlt, at de glemmer alt om tuneserlove, der oven i hatten også er grundlovsstridige.

Og så synes jeg endda at de pæne mennesker i Amnesty International er alt for tilbageholdende, som om det hele "kun" handler om asylansøgere, nytilkomne indvandrere på starthjælp, varetægtsfængslede og tortur.

Sagen om den stakkels selslabstømmer viser vejen: Der bør stadig være lov og ret her i landet for almindelige mennesker. Her er så en anden sag som også burde sendes til Strassbourg. Jeg lader Bibiliotekarforbundet forklare sammenhængen:
BF - Ledige skal søge fire jobs om ugen

Jo, snedig er han, denne Hjort; Siger BØ til A-kasserne, og så gennemfører de den politik han vil have, selv om han jo sådan set slet ikke har sagt direkte hvordan de skal gøre.

En historie fra det virkelige liv med relation til det sidste kan læses her:

http://www.folkeskolen.dk/DebateShowPost.aspx?DebateForumId=15&DebateThreadId=3485

Noget om brandalarmer

Der hvor jeg arbejder har vi fået at vide at vi ikke kan lave brandøvelse, fordi brandalarmen ikke virker.
En håndværker har ellers været for at kigge på den, men han måtte gå med uforrettet sag, da han ikke kunne finde sikringsskabet. Det kunne pedellen og skolelederne heller ikke. Sagen er at disse centrale personer er kommet til for nylig, og efter at nogen har haft brug for at kigge i dette skab. Desuden har skolen i de senere år været gennem nogle ombygninger. Nu går jagten så efter at finde nogle tegninger over skolen i kommunens tekniske forvaltning, som desværre ligger i en del rod da der skal ske en kommunesammenlægning til nytår.
Imens passer vi så godt på at der ikke går ild i juledekorationerne. (Denne historie var en solonyhed)
- Den danske statsminister har glemt eller overset en email han fik den 8.marts 2003. Den var fra FN og indeholdt dokumentation for at Irak ikke havde masseødelæggelsesvåben. Det var ellers ærgerligt at han ikke læste den, for den 18.marts gik Danmark i krig mod Irak for at afvæbne landet. Allerede for over to år siden var der nogen i folketinget der fik lov til at se de af statsministerens papirer som udgjorde grundlaget for denne beslutning. Den bemeldte mail har i akterne nummer 274, men i papirerne var der ikke noget mellem 273 og 275. Heldigvis har udenrigsministeriet nu langt om længe fundet den forsvundne akt 274.
- En iransk flygtning kom til Danmark i 1990 som 18-årig, fik opholdstilladelse, lærte hurtigt dansk og har siden passet diverse hæderlige jobs såsom hjemmehjælper og pædagogmedhjælper. Desværre kom den unge mand for nogle år siden ude i noget snavs. Han blev vagt for pusherne på Christiania, og for det fik han en dom på et år. Derefter blev han degraderet til at være på "tålt ophold", hvilket slet ikke er spor rart, nærmest utåleligt. Men nu vil Dansk Folkeparti have strammet forholdene for de som man lige akkurat tåler opholder sig i landet. Der skal være daglig meldepligt til politiet og tvungent ophold i Sandholmlejren, foreslår partiet. For, som de siger, "Dødsensfarlige mennesker går rundt i blandt os."
- Den fradragsberettigede, almennyttige liberale tænketank, CEPOS foreslår hvad de kalder for en "individuelt gradueret skatteprocent". Det sker på baggrund af de har regnet sig frem til at en person født i 2008 hele sit liv gennemsnitligt vil modtage 600.000 kr. i overførselsydelser. "Man kan forestille sig", skriver CEPOS, "at man kan holde op med at betale skat når man for eksempel har betalt en million kroner i skat. Så viser en gang forsikringsmatematik, at der skulle være nok til at betale overførselsydelserne til alle. Det man eventuelt ikke har brugt når man dør, kan så eventuelt udbetales til arvingerne." De øvrige samfundsmæssige udgifter, såsom militær, uddannelse, kongehuset, retsvæsenet med videre foreslår CEPOS financieret med en procentvis afgift alle skal betale af deres indkomst.
- Som bekendt har Barack Obama lovet at trække de amerikanske tropper hjem fra Irak inden for 16 måneder. Men nu siger de amerikanske militærmyndigheder at det skam slet ikke kan lade sig gøre. USA har simpelthen postet så mange soldater ind i landet, 14 kampbrigader plus det løse, samt materiel så som lastbiler, kampvogne, tanks, cola-automater med videre, at det rent logistisk betragtet vil tage meget længere tid at få det ud igen. De samme myndigheder anslår at det vil tage op til 36 måneder, altså 3 år.
Det var så fem nyheder fra den virkelige verden. Jeg vil dog indrømme, at én af dem har jeg selv digtet. Så er spørgsmålet om publikum (som jeg åbenbart ikke har noget af) kan gætte hvilken?
Og så vil jeg altså fastholde at man godt kan lave brandøvelser, selv om brandalarmen ikke virker. Men hvordan finder vi sikringsskabet?

Noget om lofter

Der er lofter over alting, bortset fra når man er ude i det frie - hvis man da ikke betragter selve himlens bue som et loft. Det sidste forekommer mig at være en gyselig tanke og i øvrigt i modstrid med moderne kosmologi. Vi moderne mennesker lever med en masse lofter over os: Lønlofter, rentelofter, lånelofter, dagpengelofter, udgiftslofter, skattelofter, indvandringslofter, stukaturlofter, nedvaskede lofter, forsænkede lofter...og vi har alle sammen et loft over vores kassekredit.
Disse lofter snakkes og tænkes der meget om og over. Og godtfolk tænker efterhånden mestendels om "lofter" som sådan en slags "låg", altså noget der forhindrer gryden i at koge over (jo, "rentelåg" ville i grunden være en mere passende betegnelse, sandt nok). Men det forbises helt at "loft" i disse sammenhænge oftest er en metafor, hvor man bruger et billede (ok, et foto - kan I så forstå det!) taget nede fra (læg dig ned på gulvet og tjek efter!). Altså vi små forkrampede småborgeres perspektiv, når vi en sjælden gang (bøvet siddende i de kasser de kalder boliger) retter nakken og prøver at skue lidt længere og højere end bajeren og remotekontrollen - og så ser vi, ja, "loftet" (som oftest lidt skallet og nikotingult). Og så ved vi jo godt at meget længere kommer vi ikke - uanset hvor meget vi skuer.
Men "loftet" er jo ikke bare det (eventuelt) forsænkede - det er bare en slags grænse. Der er noget både "over" et loft og "i" et loft. Og håndværksmæssigt set (spørg bare tømmermændene - se tidligere indlæg) er et rigtigt "loft" det der er helt der oppe hvor der derefter kun er taget.
I virkelighedens verden kan man som regel godt udforske det loft der er over ens hus, man skal bare finde lemmen, en stige, en lommelygte og være klar til at få en masse spindelvæv i håret. Når man er kommet sig over det første chok (ja, der kan også være flagermus, det er slet ikke så ualmindeligt), plejer de fleste at begynde at bruge loftet til opmagasinering af havemøbler, julepyntet og alt muligt andet gammelt skrammel, hvilket på det kraftigste frarådes af brandmyndighederne, men hvem lytter til dem? Hvis man bor i en lejlighed kan man gå et par etager op, så er der også et loft (muligvis har man adgang til et "loftrum", se i kontrakten), hvis det da ikke det er lavet om til klubværelser. Men hvis det er tilfældet, kan man jo tage sig en god snak med de pågældende lejere (muligvis ejere) - jeg tror sådan nogen fryser når det er koldt uden for.
Det er praktisk og teoretisk set sværere at udforske for eksempel "loftet" over ens kassekredit. Jeg har prøvet nogle gange og jeg blev hurtigt bremset. Men det er også netop et metaforisk loft, for der er jo overhovedet ikke noget oppe i/over det loft, vel? Der er dog gæve mennesker der for tiden udforsker hvad der er oppe over (eller på) indvandringsloftet, og vi er mange der er spændt på hvad de finder. Hvad der er oppe i/over lofter over lønninger, er der også en del der har udforsket i nyere tid.
På rigtige lofter kan der foregå de mest forunderlige ting, så det er bare med at komme der op. Det har nok noget at gøre med at lofter i et moderne hus (og sådan set også i de rigtigt gamle, måske endnu mere) er et af de eneste steder man rigtigt kan gemme noget eller sig, bort set fra skunkene, men der er der jo ikke rigtigt plads til sidstnævnte (og redskabsskurene tjekker kvinderne jo ideligt for bajere under alle mulige påskud. Jeg har ikke helt tjek på om kvinderne har alternative gemmesteder - måske blelagret?). Og hvad kan man så uddrage af denne noget usammenhængende smørre? Op og se hvad der er på/over dit loft!

På loftet sidder Rudolf med sin røde tud

Melodi: På loftet sidder nissen...

På loftet sidder Rudolf med sin røde tud
Så skidefuld, med hekseskud
Han vil så gerne ha´ lidt mere juleøl
Men intet, intet mer har han på køl
Og rundt omkring står tomme 47`er
Julesnapse og likører
Forleden var der masser af basører
Men - en, to, tre - så var de væk!

Og Rudolf stirrer bøvet på en skrueprop
fra snapsen som han bar derop
Han ville ha`sin juledruk i ro og fred
Og ingen måtte se hvad han var ved
Han købte fire kasser for kontanter
som han fik for sine panter
Og bar dem iført nissehat og vanter
Så de stod på loftet tæt i ring

Men juleaftensmorgen sagde ryggen STOP
Da han trak op - han gjord´ et hop
Og hvis hans kone ser ham så får hun en prop
Hun tro´de det var gaver han bar op
Moralen er: Med julen ligger landet
Ikke som så meget andet
Det` nemt at få den op
Men det`forbandet
Svært at få den ned igen!

Og så - ja, undskyld mig en gammel svaghed for Procol Harum - ham der Keith Reed, tekstforfatteren gennem hele bandets levetid, han havde altså et eller andet med lofter.

"The crowd called out for more
The room was humming harder
As the ceiling blew away"

Men den tekst handler jo dybest set bare om at fortælle lumre vittigheder til sagesløse kvinder på natværtshuse. Så er der mere gods i bandets efterfølger som single, "Humborg", der handler om et godt skår som skred fra stakkels Keith

"..´cause the floor she found descending
and the ceiling was too tall"

Og så var han også helt forkert klædt og kunne ikke snøre sine snørebånd rigtigt og hans skjorteærmer var beskidte. Nå, godt han slap af med hende, selv om han vist nok var lidt ked af det, sådan momentant. Men det var nok værre for hende, sådan i længden.

Noget om tømmermænd

Selv om jeg er en gammel hedning, må jeg indrømme at nogle af julens sange griber og stemmer mig til en vis, lad os bare sige andagtsfuldhed. Når jeg for eksempel efter et ordentligt julegilde hos mig, dagen efter, godt op ad formiddagen vågner, laver noget kaffe, tænder piben, sænker mig i sofaen og skuer ud over aftenen og nattens hærgen (der selvfølgelig primært har resulteret i en mega-opvask), ja, så dykker jeg til det absolutte nulpunkt (det er i øvrigt det den 3. termodynamiske lov handler om. Se tidligere blogs). Det er INTET der rører sig inden i mig, jeg stirrer tomt ud i luften, jeg er en zombie. Fra et eller andet sted kommer der så alligevel en svag impuls...en lille prikken: Der er stadig liv...
Og SÅ har jeg det med at intonere (ok, med rusten stemme, men jeg er som oftest ungkarl, så ingen hører mig aligevel) "Det kimer nu til julefest...". Der er noget ved den melodi, noget fast og støt, måske lidt jysk drevent og sindigt, men også noget vedholdende og pålideligt- alt sammen associerende til en god håndværker. Man kan i melodien næsten høre ham hamre, save, banke, sømme og hvad ellers sådan nogen gør. Hvem ved? Måske har det noget at gøre med at komponisten, der hed Balle, var fra langt ude på bøh-landet i Jylland - og i øvrigt en af de få komponister til den nationale danske sangskat som ikke var indvandrer.
Og SÅ plejer jeg så småt at kunne komme op ad sofaen og ud i køkkenet og i gang med disse kedelige, men desværre også nødvendige beskæftigelser livet er fuldt af (ja, jeg ved det - jeg burde nok få anskaffet en opvaskemaskine). Når jeg er færdig har jeg mindst været syv gange gennem sangens syv-otte vers, selvfølgelig med diverse til lejligheden helt improviserede vers (For eksempel: "Vel an min sjæl, og vær nu glad! Og husk at ta`et brusebad!") Nogle gange klarer jeg endda også at støvsuge og rydde op med et par ekstra vers .
Ja, sådan har jeg det med den julesang. Og så var det at jeg - uvist af hvilken tilskyndelse - kom til at lede efter en indre sammenhæng i melodien, en sammenhæng mellem julens budskab, dens mange udskejelser og godt, gedigent håndværk. Jeg vil her gerne give udtryk for hvad jeg fandt frem til:

Tømmermænd

Melodi: Det kimer nu til julefest

Du kender godt en tømmermand
Når huse bygges sømmer han
Og bjælkerne dem saver han
Og tagets hvælvning laver han

Til rejsegilder tømmer han
En masse øl og så svømmer han
Og rager mellem bjælker lidt sent
Og får måske i røven en splint

Om natten når han drømmer hen
Så vågner han med tømmermænd
Og tager sig til sin ømme lænd
Og konen er der med røm og skænd

Og sådan lever tømmermænd
Og mange folk de dømmer dem
Og glemmer helt de bjælker de bar
Og ser kun på de splinter de har

Men husk nu på, at dømmer man
Så var en søn af en tømmermand
For altid den mest berømte mand
En dømmesyg fordømte han!

Noget for millioner

Nu er politiet ved at have fat i forbryderne bag danmarkshistoriens største røveri. Det fandt sted i Glostrup den 1. april 2008, og røverne slap væk med 62 millioner kroner. Men det er jo bare en klatskilling, ikke meget mere end en lottogevinst, holdt op mod de forbrydelser der virkelig batter noget, nemlig bedrageri. Her er det virkelig - for almindelige mennesker i hvert fald - svimlende beløb folk uretmæssigt tildrager sig. I den lavere ende af skalaen ligger de kriminelle bedragerier. De politiske bedragerier som for eksempel konfiskeringen af den Sociale Pensionsfond, handler om så store beløb at jeg vil overlade dem til astronomerne.
Firmaet IT Factory er gået konkurs. Direktøren er gået under jorden, formentlig i udlandet, og skulle angiveligt have bedraget for en halv, nogle siger en hel, milliard kroner. Det er i størrelsesordenen af hvad DR regnede galt da man skulle bygge et nyt koncerthus, men så er vi igen ovre i det politiske (og en af de numerisk mindre af den slags affærer). Direktøren har et CV med et mesterskab i bodybuilding, forbindelseer til rockermiljøer, en formentlig falsk PHD fra et ikke-eksisterende universitet i USA og en titel som "Årets entreprenør 2008", tildelt af det velrenommerede revisionsfirma, Ernest & Young (som nu har skyndt sig at fratage ham den igen). Hans stakkels kone, en kendt ejendomsmægler, siger at hun forstår ingenting. Bedrageriet skulle være foregået gennem et netværk af leasingaftaler, overbelåning og fiktive selskaber, og sådan noget er sikkert også svært at forstå for en ejendomsmægler.
På DRs nyhedsside skriver man, at det er en "Ren krimi. Historien overgår virkelighedens verden og har elementer fra kriminalromaner..." Desværre, jeg må protestere. Dette ER virkeligheden og med salig Hans Scherfig må jeg fastholde: "Virkeligheden overgår ALTID fantasien!" Ingen spændingsroman jeg har læst, og jeg har læst MANGE, overgår det plot der nu er lagt ud, og vi venter alle i nervepirrende spænding på fortsættelsen. I mellemtiden prøver vi så at digte lidt selv. For eksempel spekulerer jeg på hvad Robert Langdon kunne få ud af IT Factory´s logo med det halve maltheserkors, og hvad Lisbeth Salander ville gøre ved ham direktøren, hvis hun blev rigtig ond på ham. Og så kan man jo også gætte på, hvor han dukker op og hvordan, hvis han da nogen sinde dukker op. Det siges i øvrigt at Zentropia allerede arbejder på en filmatisering af hele historien. Jeg tror det bliver meget mere spændende at følge den i fjernsynet.
Som sagt er det et relativt lille beløb der er bedraget for. Det siges at Den Danske Bank har 350 millioner ude at svømme, og det er jo pebernødder for dem. Men man skal ikke glemme at sådan noget også rammer diverse småsparere. Finn Nørbygård skulle for eksempel have tabt sølle 27 millioner på affæren. Hertil kan man selvfølgelig undre sig over at man kan tjene så -trods alt -mange penge på at fortælle flade vittigheder - og undertegnede, der træder sine første spæde skridt i den metié, noterer sig det selvfølgelig med interesse.
Nå, der er selvfølgelig ikke andet for Finn at gøre, end at komme op på hesten og se at få tjent nogle flere penge. For eksempel kunne han jo sammen med Jacob Haugård tage den gode, gamle Squash-reklame op. For at støtte ham lidt, har jeg her et udkast til et par sketches:

I den kendte butik kommer Finn ind, går hen til disken og bestiller, I ved nok hvad. Jacob vender sig om mod et meget stort, splinternyt køleskab og tager en flaske.
- Nørjjjj, siger Finn, - hvordan har du fået penge til det?
- Det har jeg da heller ikke. Har du ikke hørt om Lease?
- Nej, da, hvordan er det gået til?
- Ja, det var da gennem en annonce
- Nådada, nu er hun vel ikke udlænding?

I næste sketch kommer Finn ind og bestiller, men nu er køleskabet igen det gamle, lettere udslidte.
- Ja, men dog, siger Finn - er det slut, det der med Lease?
- Ja, jeg blev sgu så træt af selskabet. Det var altid noget med at låne...
- Uhadada, det var måske et dyrt bekendtskab?
- Nej, for pokker, det var sgu da mig der skulle låne pengene
- Altså ...du har da heller aldrig været heldig med kvinder...

Og hvis Finn vil lave nogle tekster til en ny omgang "Musik og fis", så har jeg da allerede fundet adskillige rim på IT-Factory: "...i det slagteri", "...nu er krak forbi", "...ingen tak får vi", "...og han drak fordi...". Hvis han ikke selv har tid, vil jeg da også gerne skrive hele teksten for ham, hvis han giver mig en passende melodi. Jeg er selvfølgelig klar over at han, som omstændighederne er, ikke kan udbetale det helt store honorar.

Noget om Joule-tiden

James Prescott Joule levede i 1800-tallet og var fysiker. Han formulerede den 1. termodynamiske lov, den om energiens konstans. Denne lov er ikke ganske uden relevans for dette indlæg, men vigtigere er det at James lagde navn til meget af der står med småt på fødevaredeklarationerne. Det drejer sig om enheden "joule", i denne sammenhæng som oftest "kJ" = kilo-Joule. Sådan nogen bruger man til at måle energi med, "kalorier" er nu passé for de der er inde i sagerne.
Vi skal jo alle have energi, helst 10-15.000 kJ om dagen for en voksen. Det får de godt nok ikke alle sammen i de fattige lande, men lad os holde dem uden for. Når vi sidder ned og gasser den, bruger vi ca. 400 kJ i timen. Når vi rigtigt anstrenger os, for eksempel cykler op ad bakke eller boller, bruger vi nemt 3000 kJ i timen (hvis man ellers kan bolle en hel time).
Og så er vi ved at nærme os. På den leverpostej jeg skal have spist senest i overmorgen, står der at 100 g indeholder 870 kJ. Der er også masser af kJ i smør, rugbrød, sky, champignons, øl og snaps. Således kan et godt stykke smørrebrød indtaget på behørig herrevis nemt fylde godt over 1000 kJ på motoren. Og til en rigtig god frokost hører jo mindst en 5-6 stykker godt belagte. Altså har man efter en sådan fået mindst det halve af den behørige dagsration, alt efter om man drikker almindelig eller stærk øl til (og selvfølgelig hvor mange man hælder ned).
Og så viser et hurtigt regnestykke at man enten skal cykle op ad bakke eller bolle i mindst to timer for at have forbrændt det hele (DER var den 1. termodynamiske lov!). Man kan selvfølgelig også danse breakdance i samme tidsrum. Men HVEM orker det efter sådan et gilde? Nej, vel? Men så laver vores af evolutionen fornemt tilpassede krop alle disse kJ om til fedt, som er det mest energiholdige af de organiske stoffer. Og det deponeres så mestendels i vommen, lårbasserne og røven. Noget af det bevirker selvfølgelig også årforkalkning med videre, men lad os nu ikke gøre det alt for uhyggeligt.
Men tilbage til mr. Joule, hvis navn har en påfaldende lighed med betegnelsen for en nært tilstundende højtid. Ja, nu ved man jo, at ordet "jul" overhovedet ikke har noget at gøre med kristendommen. Det er et godt gammelt germansk og hedensk udtryk for solhvervstiden, muligvis beslægtet med "hjul". Og på rigtigt oldgermansk skulle det have heddet "yule", og så er vi ved at være tæt på. Og her fra står det så enhver frit for at fortsætte de entymologiske studier.
Ja, nu har jeg nok været for tør og teknisk, så lad mig i stedet entre min Pegasus og flyve bort på poesiens vinger. Vær så god: En lille opbyggelig sang:

Glade Jul, masser af Joule

Melodi: "Glade jul, dejlige jul"

Glade jul, masser af Joule
Andesteg og flæskesul
Ingen fibre og kerner og grønt
Det vi æder ved Gud er skønt
Livet er fedt - halleluja
Livet er fedt - hallelu

Julefryd, skål er en dyd
Iskold snaps fra falsken byd!
Det er englelyd når det si´r kluk
Julemaden skal følges med druk
Evig vor alkoholtrang
Evig vor alkoholtrang

Fred på jord, lysten bli´r stor
Drengerøven i os bor
Damer vugger med barmen så smukt
Men vor kraft forlængst er opbrugt
Salig i bægrenes klang
Salig i bægrenes klang

Salig fred, vommen er bred
Timerne de bare skred
Tømmermænd får vi ganske bestemt
Og Joulerne, de er ikke forbrændt
Fryd dig som ikke er frelst
Fryd dig som ikke er frelst

Og så skal det lige med at en almindelig, svag pilsner indholder ca. 500 kJ. Således giver et indtag på 20 om dagen nok energi til at holde kroppen kørende - i hvert fald et stykke tid.

Noget om vise mænd

Ovenfor ses "De tre vise mænd fra Østerland". Fotoet er taget Hellig Tre Kongers Aften, 2004 et sted i Grønland. Under sådanne omstændigheder er der selvfølgelig tale om sande vismænd, selv om de ikke er ret store. De lavede i hvert fald en hulens masse spektakel ind til de fik noget slik, hvor efter de forsvandt.

Nogle andre såkaldte "vismænd" har for nylig sagt at man burde fjerne topskatten. Hvad denne "topskat" egentlig er, sådan rent teknisk, har jeg aldrig rigtigt sat mig ind i. Så mange penge har jeg simpelthen aldrig tjent.

Men jeg tror da jeg forstår de vise mænds argumenter. Hvis de mere velbeslåede får flere penge mellem hænderne, ja, så bruger de dem vel også, og så bliver der mere arbejde til fattigrøvene. Man kan så spekulere over, hvilken slags arbejde det drejer sig om. Hvis man i forvejen har hus, to biler, rødvinskælder, fem PCere og alt hvad man kan forestille sig af gadgets plus ferierejser tre gange året, HVAD skal man så bruge ekstra cirka 1000 kr. om måneden til?

Jeg tror svaret er enkelt: Til åndens berigelse. Til meditation, afslapning, kontemplation. Sådan noget kan jo nok være nødvendigt, når man i dagligdagen skal stresse rundt for at tjene de mange penge. Altså må man forestille sig mange nye, spændende jobs frem over for de fattige ufaglærte i de nyreligiøse, terapeutiske, for ikke at sige alternative, brancher. Jeg tror faktisk godt man allerede kan begynde at indstille sig på dette i landets jobcentre og diverse aktiveringstilbud. Måske skulle man som privat aktør udbyde et kursus i "sjæleterapi", måske endda "sjælehealing" (er DE brugt før?). Overskriften kunne være: "Find det indre jeg". Ideen er hermed videregivet.

En anden klartskuende vismand var salig Simon Spies. I et interview i 70erne blev han engang spurgt om sit syn på samfundsforholdene. Svar (med karakteristisk drevende stemme): "Altså, hvis man vil bevare samfundet som vi kender det, er der kun en ting at gøre: At sørge for at sådan en som mig bliver meget rigere. Hvis ikke, må man lave Danmark om til noget i retning af en Sovjet-republik." Og så tilføjede han eftertænksomt: "Og hvis det er det man vil, kan man da godt gøre det for min skyld. Jeg mener...man behøver da ikke starte en tredie verdenskrig af den grund."

Noget med ryg i

Privathospitalerne har det hårdt i disse tider. Ikke fordi de piver, de har jo trods alt scoret kassen de sidste 6-7 år. Det siges at være milliardbeløb regionerne, tidligere amterne, har måttet lemme til dem efter at den såkaldte "behandlingsgaranti" blev indført.
For nylig er en dansk folkepolitiker således "gået i chok", da hun fandt ud af at privathospitalerne tog op til dobbelt så meget for en fedmeoperation end de offentlige. Hendes navn er der ingen der alligevel kan stave rigtigt, så det forbigår vi. Men mon ikke også et eller andet privathospital har en behandling for "chok"? Man skal selvfølgelig nok være varsom med at bruge realitetsterapi. Det kan blive et endnu større "chok" for hende at finde ud af at privathospitalernes overpriser såmænd er en logisk - og tilsigtet - konsekvens af noget hun selv har stemt for i folketinget.
MEN... nu er denne "garanti" midlertidigt suspenderet på grund eftervirkningerne af forsommerens konflikt. Bare rolig! Den bliver snart indført igen. Men nu går regionerne så ud og FORHANDLER med privathospitalerne om priserne for operationer. Og...liberalismens love om udbud og efterspørgsel - de "frie" markedskræfter - virker skam. Regionerne har fået forhandlet priserne for rygoperationer ned med 40%!
Så NU er det bare med at skynde sig! Arbejdsløsheden stiger, og da sådan noget altid først rammer de ufaglærte, og da disse notorisk er dem med flest rygproblemer, er det bare med at komme ind i køen til en operation. Se så at få ordnet den ryg, mens du alligevel har tid, ikke? Og det er i disse tider også meget smartere at være på sygedagpenge. Og med 40% rabat sparer regionerne jo en masse penge...
Men skynd jer! De indfører behandlingsgarantien til næste sommer!

Noget om at koge fisk

Her et foto af mine oldeforældre. Det er min oldefar til højre. De boede oppe i Nordjylland, han var fisker og redningsmand. Muligvis er han en berømthed. I hvert fald påstod min far hårdnakket at det var "bedstefar" (altså oldefar) der stod med skovlen i forgrunden på Michael Anchers berømte maleri, "Redningsbåden går ud". Det maleri kender de fleste lidt ældre - det var nemlig i sin tid uden på alle blokkene med brevpapir. Fra anden side, og fra ret autoritativt hold, har jeg dog fået at vide, at det næppe kan være rigtigt. Oldefar boede nemlig i Løkken, mens Michael Ancher som bekendt huserede i Skagen og omegn, og det var altså før der var motorveje der oppe. Men en god historie er det da...Og hvis man sammenholder fotoet med maleriet, er der da en vis lighed.
Min far var radiofreak som ung. Det var noget med krystalapparater og kæmpe høretelefoner. Han fortalte at han engang "bedstefar" som ældre mand var på besøg, lod ham prøve at høre radio. Men "bedstefar" lod sig ikke sådan narre. Han troede simpelthen ikke på det, altså den der stemme han kunne høre, og var overbevist om at knægten lavede "tossestreger" med ham. Ak, ja, det må have været for omkring 80 år siden. Nå, ja, jeg kan nu også stadig bedst lide at printe en færdig tekstfil ud, selv om jeg godt ved at computeren gemmer den for mig.
Men noget der ikke lader sig ridse af tidens tand har oldefar da bragt videre. Om tilberedning af fisk sagde han "Æ´ fisk ska´koge i æ´ vand den har svømmed´ i!" Dette er en uomgængelig tommelfingerregel. Hvis det er en havfisk, skal der cirka en spiseskefuld salt til en halv liter vand, så passer det. Noget andet er så at man ALDRIG må KOGE fisk i dette ords rent fysiske betydning. Proteinerne i fisk koagulerer nemlig ved 70 grader, så over den temperatur må "kogelagen" ikke komme. Bare så I ved det.