Noget om tømmermænd

Selv om jeg er en gammel hedning, må jeg indrømme at nogle af julens sange griber og stemmer mig til en vis, lad os bare sige andagtsfuldhed. Når jeg for eksempel efter et ordentligt julegilde hos mig, dagen efter, godt op ad formiddagen vågner, laver noget kaffe, tænder piben, sænker mig i sofaen og skuer ud over aftenen og nattens hærgen (der selvfølgelig primært har resulteret i en mega-opvask), ja, så dykker jeg til det absolutte nulpunkt (det er i øvrigt det den 3. termodynamiske lov handler om. Se tidligere blogs). Det er INTET der rører sig inden i mig, jeg stirrer tomt ud i luften, jeg er en zombie. Fra et eller andet sted kommer der så alligevel en svag impuls...en lille prikken: Der er stadig liv...
Og SÅ har jeg det med at intonere (ok, med rusten stemme, men jeg er som oftest ungkarl, så ingen hører mig aligevel) "Det kimer nu til julefest...". Der er noget ved den melodi, noget fast og støt, måske lidt jysk drevent og sindigt, men også noget vedholdende og pålideligt- alt sammen associerende til en god håndværker. Man kan i melodien næsten høre ham hamre, save, banke, sømme og hvad ellers sådan nogen gør. Hvem ved? Måske har det noget at gøre med at komponisten, der hed Balle, var fra langt ude på bøh-landet i Jylland - og i øvrigt en af de få komponister til den nationale danske sangskat som ikke var indvandrer.
Og SÅ plejer jeg så småt at kunne komme op ad sofaen og ud i køkkenet og i gang med disse kedelige, men desværre også nødvendige beskæftigelser livet er fuldt af (ja, jeg ved det - jeg burde nok få anskaffet en opvaskemaskine). Når jeg er færdig har jeg mindst været syv gange gennem sangens syv-otte vers, selvfølgelig med diverse til lejligheden helt improviserede vers (For eksempel: "Vel an min sjæl, og vær nu glad! Og husk at ta`et brusebad!") Nogle gange klarer jeg endda også at støvsuge og rydde op med et par ekstra vers .
Ja, sådan har jeg det med den julesang. Og så var det at jeg - uvist af hvilken tilskyndelse - kom til at lede efter en indre sammenhæng i melodien, en sammenhæng mellem julens budskab, dens mange udskejelser og godt, gedigent håndværk. Jeg vil her gerne give udtryk for hvad jeg fandt frem til:

Tømmermænd

Melodi: Det kimer nu til julefest

Du kender godt en tømmermand
Når huse bygges sømmer han
Og bjælkerne dem saver han
Og tagets hvælvning laver han

Til rejsegilder tømmer han
En masse øl og så svømmer han
Og rager mellem bjælker lidt sent
Og får måske i røven en splint

Om natten når han drømmer hen
Så vågner han med tømmermænd
Og tager sig til sin ømme lænd
Og konen er der med røm og skænd

Og sådan lever tømmermænd
Og mange folk de dømmer dem
Og glemmer helt de bjælker de bar
Og ser kun på de splinter de har

Men husk nu på, at dømmer man
Så var en søn af en tømmermand
For altid den mest berømte mand
En dømmesyg fordømte han!