"Fidelibom, fidelibam! Den der er skaldet, må re´sin madam! Fidelibam, fidelibom! Den tosse er klog, der ved han er dum!" Halfdan R.

onsdag den 3. juni 2009

Noget om havregrød

I min barndom lavede vor mor havregrød til vores morgenmad. Det vil sige til min bror og mig, jeg tror ikke hun selv spiste det, og min far var vist dengang for stresset til at få ret meget ned om morgenen før han fes af.
Vores mor satte havregrynene i blød i en passende mængde vand (med salt, går jeg ud fra) i en gryde om aftenen inden hun gik i seng. Næste morgen var det så bare på komfuret og røre rundt, og så var den lune grød klar når min bror og jeg havde fået pisset af, puret noget vand i hovedet og fået tøjet på. Ret meget mere gjorde man ikke i den tidlige morgen dengang i 50erne. Morgenbrusebad med hårvask, neglerens, hudormeudklemning, Valderma-påspøring med videre hører en senere tid til.
Nå, vi spiste pligtskyldigst vores havregrød, oven i hvilken vi dryssede sukker og fik en smørklat - slut prut! Og der til et glas mælk, appelsinjuicen var ikke opfundet endnu. Jo, vi fik vist også nogle vitaminpiller, hvilket var noget ret nyt dengang. Ja, en overgang ville vores far også have os til at tage en spiseskefuld torskelevertran, men i længden kunne selv han altså ikke opretholde og kæmpe den slags tortur i gennem.
Vores mor, der var fra landet, ekscellerede i øvrigt i alle mulige slags grød som vi mest fik serveret til dessert om aftenen: Rød-, stikkelsbær-, jordbær, -vand-, - risen-, sveske-, æblegrød og sikkert flere jeg ikke husker. Der til fik vi normalt mælk over, i sjældnere tilfælde fløde. Jeg mener at kunne huske at vi normalt spiste det uden de større protester, noget af det mener jeg endda med fornøjelse. Men barndommens minder kommer jo ofte til at stå i et overdrevent blidt og sympatisk skær. Men måske er det al denne havregrød og alle mulige andre former for grød der har gjort at min bror og jeg i vores modne alder er rimeligt sunde og raske, trods en ind i mellem ret udsvævende livsform.
Men...efter jeg jeg flyttede hjemmefra og så selv kunne bestemme over serveringen, røg "grød" helt uden for horisonten. Jeg spiste det simpelthen ikke og fik det selvfølgelig heller aldrig serveret rundt omkring hos vennerne (jeg dyrkede IKKE de biodynamiske kollektiver, hvor der vist nok var HIRSEGRØD på menuen!). Min mor holdt vist også op med at producere grød. På sine gamle dage indrømmede hun dog, at hun ind i mellem kunne få lyst til at købe og spise noget af det præfabrikerede "grød" supermarkederne har på hylderne. Ja, jeg går sandelig også ud fra at det er sådan nogle nostagiske pensionister der er målgruppen for vore dages grødfabrikanter.
Men...for en cirka 15 år siden fik jeg pludselig et indfald nede i Brugsen da jeg så en pakke "Solgryn". Det var i en af mine mange fattigrøvs-perioder. Der var lige nøjagtig råd til den livsnødvendige tobak og rødvin og så ikke meget mere, slet ikke til røde bøffer. Der var dengang også meget snak om "havregrødsgenerationen", altså de stakler der dengang måtte købe deres hus/lejlighed med lån til tårnhøje renter, hvilket bragte dem i samme dagligdags situation som mig, selv om min nu var afstedkommet af så meget andet. Så jeg kom til at tænke på at ind i mellem kunne man måske godt undvære de der 200 gram kød om dagen...(hvis man ellers fik sin tobakl og rødvin).
Altså købte jeg en pakke havregryn og gik hjem og eksperimenterede med tillavningen, hvor jeg prøvede at gøre som der stod på pakken, og selvfølgelig spekulerede på hvordan min mor havde gjort det (selv som jeg jo i grunden aldrig rigtigt havde set det, da jeg jo tog tøj på mens det skete). FY FOR POKKER!!!! Hvordan kunne min mor dog have serveret SÅDAN NOGET for os? Og HVORDAN kunne vi dog have fået det ned? (ok, jeg havde ABSOLUT heller ikke og ALDRIG SØDMÆLK i køleskabet dengang - og det har jeg heller ikke haft senere. Gæster der vil have sådan noget i kaffen hos mig, må nøjes med piskefløde) Første udgave røg i køkkenposen...og så gik jeg alligevel ned og købte en pizza.
Men jeg gav ikke op. Hvordan jeg fik ideen, ved jeg i grunden ikke, men man siger jo at nøden (NU var der næsten ikke flere penge før næste udbetaling fra A-kassen om en uge!) bryder alle love (og skullekunne få en nøgen kvinde til at springe over hovedgærdet hvor det er lavest, men det er vist en helt anden historie....eller hvad?).
Efter nogen eksperimentering kom jeg frem til denne udgave af havregrød:

2 dl havegryn
5 dl vand
1 tsk. salt
2 biri-biri chilifrugter - tørrede, selvfølgelig

Det hele bringes i kog OG omrøres HELE tiden i ca. 5 minutter.

Derefter tages grøden af bluset og tilsættes

1 spsk. smør
1 spsk. honing
1 håndfuld rosiner

Så rører man godt rundt i grøden og spiser den sammen med noget frugt, normalt et æble, muligvis en pære, og der til drikker man noget godt saftevand (man kan godt bruge dem fra Rynkeby og dem de sælger i Netto, men jeg anbefaler at presse en citron ned i en kande saftevand af disse produkter).
Jeg har desværre ikke fundet frem til nogen form for alkoholisk drik der matcher denne ret. Ok, det går måske lige med en sød kryddersnaps lavet på kirsebær eller jordbær. Nå-ja, jeg har da også lige prøvet at tage en bornholmsk "honning-syp" til, det går også rimeligt godt sammen. Men saftevanden er vist uundværdlig. Måske der findes en sød rosé der kan bruges, men så langt er jeg ikke kommet i eksperimenterne.

I den første del af processen, altså kogefasen, kan man også smide et par fad hvidløg ned til havregrynene. Men højst to, hvis man da ikke er helt vild med hvidløg (og ikke man har en partner man umiddelbart efter skal kysse). Biri-Birifrugterne kan også erstattes af en spiseskefuld Sambal Olek, eller noget ikke alt for sød Chili-sovs (ellers kan man godt undvære honningen).

Men det skal understreges at denne ret IKKE er velegnet som normal morgenmad! Jeg har spist den i årevis som aftensmad mindst en gang om ugen, og oftest mandag-tirsdag, hvor legemet trænger til svægelse efter weekendens udskejelser (og man vel har konstateret at man skal spare lidt efter at have tjekket kontotrækket via netbanken). Og - OHHHHH! - hvor det hjælper. Der går højst en en time efter indtagelsen før man er klar til lokummet med et eller andet obskurt blad i hånden. Anders And eller Søndagsavisen er udmærkede til formålet. Man kan selvfølgelig også bare læse tilbudsaviser: Hvor er det næste tilbud på havregryn?

Til havregrød som morgenmad vil man nok nøjes med 1 dl havregrød til 2½ dl vand. Jeg HAR prøvet, så jeg må advare: Det sætter altså gang i peristaltiken. Engang, efter at have indtaget et sådan måltid havregrød om morgenen, var jeg i S-toget på vej til arbejde i Ishøj. Jeg var simpelt hen nød til at stå af på Friheden, heldigvis havde jeg en enkrone til toilettet. Så jeg holder mig altså til ostemadderne og yoghurten om morgenen.

Men ellers kan en sådan lille portion havregrød godt være smart i visse situationer, som alle kender til. Jeg fandt på det da jeg skulle til et party hos nogle gode venner som ikke er de største organisatoriske genier. Jeg var sikker på at der nok skulle være rigeligt af sprut, men den mere bastante føde ville nok være en del forsinket. DEN kender I godt, ikke? Ergo, jeg lavede en lille portion havregrød (sådan cirka den omtalte "morgenmadsversion") og indtog den inden afgangen. Og jeg blev først rigtigt vrøvlet på den anden side af midnat, så vidt jeg da selv husker... Tricket har jeg brugt mange gange siden.

Nå, alt det her er afstedkommet af at jeg læser at smarte caféer i Danmark nu serverer havregrød som morgenmad, eller måske rettere, som det hedder på nudansk: "Brunch". Ja-ja, havregrød er altså en gammel nationalret i Danmark og det har den været i næsten hundrede år, siden man i starten af forrige århundrede begyndte at sælge "valsede" havregryn. Bare læs på bagsiden af "Solgryns"-pakkerne: Det hedder sgu stadig "valsemøllen", vist nok i Svendborg eller omegn. Målgruppen dengang var formentlig bonderøvene der var kommet ind til byerne og blevet lavet om til en ludfattig arbejderklasse. Noget skulle disse stakler jo have at spise, så hvorfor ikke? Sådan rigtigt ude på landet i "gamle dage" blev det stort set kun brugt til at fodre heste med.

Nå, alt sådan noget kan man læse meget mere om ved at følge dette link til en klog kones betragtninger:

http://www.jak.dk/forening/blad08/z2_08_havregryn.htm

Og så kan vi jo også lige tage en klassisk vits, kørende på modsætningsforholdet mellem englændere og skotter:

To sådanne mødes og snakker om havregryn. Skotten fortæller, at hos dem bruger man dem til "Oat Meal Porridge" (= havregrød)
Englænderen: "Ha! Ja, hos os bruger vi kun havregryn til at fodre heste med!"
Skotten: "Ja-ja, men du ved vel også at englænderne har de bedste heste, skotterne de bedste mænd!"

Og så bruger nationalskjalden også emnet for denne tekst som en sjov metafor for det danske sprog når det kommer til dets udtale:

"Hver fremmed mand som prøver at magte hendes sprog
han syn´s det lyder lissom det var havregrød i kog"

Ingen kommentarer: