Der er lofter over alting, bortset fra når man er ude i det frie - hvis man da ikke betragter selve himlens bue som et loft. Det sidste forekommer mig at være en gyselig tanke og i øvrigt i modstrid med moderne kosmologi. Vi moderne mennesker lever med en masse lofter over os: Lønlofter, rentelofter, lånelofter, dagpengelofter, udgiftslofter, skattelofter, indvandringslofter, stukaturlofter, nedvaskede lofter, forsænkede lofter...og vi har alle sammen et loft over vores kassekredit.
Disse lofter snakkes og tænkes der meget om og over. Og godtfolk tænker efterhånden mestendels om "lofter" som sådan en slags "låg", altså noget der forhindrer gryden i at koge over (jo, "rentelåg" ville i grunden være en mere passende betegnelse, sandt nok). Men det forbises helt at "loft" i disse sammenhænge oftest er en metafor, hvor man bruger et billede (ok, et foto - kan I så forstå det!) taget nede fra (læg dig ned på gulvet og tjek efter!). Altså vi små forkrampede småborgeres perspektiv, når vi en sjælden gang (bøvet siddende i de kasser de kalder boliger) retter nakken og prøver at skue lidt længere og højere end bajeren og remotekontrollen - og så ser vi, ja, "loftet" (som oftest lidt skallet og nikotingult). Og så ved vi jo godt at meget længere kommer vi ikke - uanset hvor meget vi skuer.
Men "loftet" er jo ikke bare det (eventuelt) forsænkede - det er bare en slags grænse. Der er noget både "over" et loft og "i" et loft. Og håndværksmæssigt set (spørg bare tømmermændene - se tidligere indlæg) er et rigtigt "loft" det der er helt der oppe hvor der derefter kun er taget.
I virkelighedens verden kan man som regel godt udforske det loft der er over ens hus, man skal bare finde lemmen, en stige, en lommelygte og være klar til at få en masse spindelvæv i håret. Når man er kommet sig over det første chok (ja, der kan også være flagermus, det er slet ikke så ualmindeligt), plejer de fleste at begynde at bruge loftet til opmagasinering af havemøbler, julepyntet og alt muligt andet gammelt skrammel, hvilket på det kraftigste frarådes af brandmyndighederne, men hvem lytter til dem? Hvis man bor i en lejlighed kan man gå et par etager op, så er der også et loft (muligvis har man adgang til et "loftrum", se i kontrakten), hvis det da ikke det er lavet om til klubværelser. Men hvis det er tilfældet, kan man jo tage sig en god snak med de pågældende lejere (muligvis ejere) - jeg tror sådan nogen fryser når det er koldt uden for.
Det er praktisk og teoretisk set sværere at udforske for eksempel "loftet" over ens kassekredit. Jeg har prøvet nogle gange og jeg blev hurtigt bremset. Men det er også netop et metaforisk loft, for der er jo overhovedet ikke noget oppe i/over det loft, vel? Der er dog gæve mennesker der for tiden udforsker hvad der er oppe over (eller på) indvandringsloftet, og vi er mange der er spændt på hvad de finder. Hvad der er oppe i/over lofter over lønninger, er der også en del der har udforsket i nyere tid.
På rigtige lofter kan der foregå de mest forunderlige ting, så det er bare med at komme der op. Det har nok noget at gøre med at lofter i et moderne hus (og sådan set også i de rigtigt gamle, måske endnu mere) er et af de eneste steder man rigtigt kan gemme noget eller sig, bort set fra skunkene, men der er der jo ikke rigtigt plads til sidstnævnte (og redskabsskurene tjekker kvinderne jo ideligt for bajere under alle mulige påskud. Jeg har ikke helt tjek på om kvinderne har alternative gemmesteder - måske blelagret?). Og hvad kan man så uddrage af denne noget usammenhængende smørre? Op og se hvad der er på/over dit loft!
På loftet sidder Rudolf med sin røde tud
Melodi: På loftet sidder nissen...
På loftet sidder Rudolf med sin røde tud
Så skidefuld, med hekseskud
Han vil så gerne ha´ lidt mere juleøl
Men intet, intet mer har han på køl
Og rundt omkring står tomme 47`er
Julesnapse og likører
Forleden var der masser af basører
Men - en, to, tre - så var de væk!
Og Rudolf stirrer bøvet på en skrueprop
fra snapsen som han bar derop
Han ville ha`sin juledruk i ro og fred
Og ingen måtte se hvad han var ved
Han købte fire kasser for kontanter
som han fik for sine panter
Og bar dem iført nissehat og vanter
Så de stod på loftet tæt i ring
Men juleaftensmorgen sagde ryggen STOP
Da han trak op - han gjord´ et hop
Og hvis hans kone ser ham så får hun en prop
Hun tro´de det var gaver han bar op
Moralen er: Med julen ligger landet
Ikke som så meget andet
Det` nemt at få den op
Men det`forbandet
Svært at få den ned igen!
Og så - ja, undskyld mig en gammel svaghed for Procol Harum - ham der Keith Reed, tekstforfatteren gennem hele bandets levetid, han havde altså et eller andet med lofter.
"The crowd called out for more
The room was humming harder
As the ceiling blew away"
Men den tekst handler jo dybest set bare om at fortælle lumre vittigheder til sagesløse kvinder på natværtshuse. Så er der mere gods i bandets efterfølger som single, "Humborg", der handler om et godt skår som skred fra stakkels Keith
"..´cause the floor she found descending
and the ceiling was too tall"
Og så var han også helt forkert klædt og kunne ikke snøre sine snørebånd rigtigt og hans skjorteærmer var beskidte. Nå, godt han slap af med hende, selv om han vist nok var lidt ked af det, sådan momentant. Men det var nok værre for hende, sådan i længden.
Disse lofter snakkes og tænkes der meget om og over. Og godtfolk tænker efterhånden mestendels om "lofter" som sådan en slags "låg", altså noget der forhindrer gryden i at koge over (jo, "rentelåg" ville i grunden være en mere passende betegnelse, sandt nok). Men det forbises helt at "loft" i disse sammenhænge oftest er en metafor, hvor man bruger et billede (ok, et foto - kan I så forstå det!) taget nede fra (læg dig ned på gulvet og tjek efter!). Altså vi små forkrampede småborgeres perspektiv, når vi en sjælden gang (bøvet siddende i de kasser de kalder boliger) retter nakken og prøver at skue lidt længere og højere end bajeren og remotekontrollen - og så ser vi, ja, "loftet" (som oftest lidt skallet og nikotingult). Og så ved vi jo godt at meget længere kommer vi ikke - uanset hvor meget vi skuer.
Men "loftet" er jo ikke bare det (eventuelt) forsænkede - det er bare en slags grænse. Der er noget både "over" et loft og "i" et loft. Og håndværksmæssigt set (spørg bare tømmermændene - se tidligere indlæg) er et rigtigt "loft" det der er helt der oppe hvor der derefter kun er taget.
I virkelighedens verden kan man som regel godt udforske det loft der er over ens hus, man skal bare finde lemmen, en stige, en lommelygte og være klar til at få en masse spindelvæv i håret. Når man er kommet sig over det første chok (ja, der kan også være flagermus, det er slet ikke så ualmindeligt), plejer de fleste at begynde at bruge loftet til opmagasinering af havemøbler, julepyntet og alt muligt andet gammelt skrammel, hvilket på det kraftigste frarådes af brandmyndighederne, men hvem lytter til dem? Hvis man bor i en lejlighed kan man gå et par etager op, så er der også et loft (muligvis har man adgang til et "loftrum", se i kontrakten), hvis det da ikke det er lavet om til klubværelser. Men hvis det er tilfældet, kan man jo tage sig en god snak med de pågældende lejere (muligvis ejere) - jeg tror sådan nogen fryser når det er koldt uden for.
Det er praktisk og teoretisk set sværere at udforske for eksempel "loftet" over ens kassekredit. Jeg har prøvet nogle gange og jeg blev hurtigt bremset. Men det er også netop et metaforisk loft, for der er jo overhovedet ikke noget oppe i/over det loft, vel? Der er dog gæve mennesker der for tiden udforsker hvad der er oppe over (eller på) indvandringsloftet, og vi er mange der er spændt på hvad de finder. Hvad der er oppe i/over lofter over lønninger, er der også en del der har udforsket i nyere tid.
På rigtige lofter kan der foregå de mest forunderlige ting, så det er bare med at komme der op. Det har nok noget at gøre med at lofter i et moderne hus (og sådan set også i de rigtigt gamle, måske endnu mere) er et af de eneste steder man rigtigt kan gemme noget eller sig, bort set fra skunkene, men der er der jo ikke rigtigt plads til sidstnævnte (og redskabsskurene tjekker kvinderne jo ideligt for bajere under alle mulige påskud. Jeg har ikke helt tjek på om kvinderne har alternative gemmesteder - måske blelagret?). Og hvad kan man så uddrage af denne noget usammenhængende smørre? Op og se hvad der er på/over dit loft!
På loftet sidder Rudolf med sin røde tud
Melodi: På loftet sidder nissen...
På loftet sidder Rudolf med sin røde tud
Så skidefuld, med hekseskud
Han vil så gerne ha´ lidt mere juleøl
Men intet, intet mer har han på køl
Og rundt omkring står tomme 47`er
Julesnapse og likører
Forleden var der masser af basører
Men - en, to, tre - så var de væk!
Og Rudolf stirrer bøvet på en skrueprop
fra snapsen som han bar derop
Han ville ha`sin juledruk i ro og fred
Og ingen måtte se hvad han var ved
Han købte fire kasser for kontanter
som han fik for sine panter
Og bar dem iført nissehat og vanter
Så de stod på loftet tæt i ring
Men juleaftensmorgen sagde ryggen STOP
Da han trak op - han gjord´ et hop
Og hvis hans kone ser ham så får hun en prop
Hun tro´de det var gaver han bar op
Moralen er: Med julen ligger landet
Ikke som så meget andet
Det` nemt at få den op
Men det`forbandet
Svært at få den ned igen!
Og så - ja, undskyld mig en gammel svaghed for Procol Harum - ham der Keith Reed, tekstforfatteren gennem hele bandets levetid, han havde altså et eller andet med lofter.
"The crowd called out for more
The room was humming harder
As the ceiling blew away"
Men den tekst handler jo dybest set bare om at fortælle lumre vittigheder til sagesløse kvinder på natværtshuse. Så er der mere gods i bandets efterfølger som single, "Humborg", der handler om et godt skår som skred fra stakkels Keith
"..´cause the floor she found descending
and the ceiling was too tall"
Og så var han også helt forkert klædt og kunne ikke snøre sine snørebånd rigtigt og hans skjorteærmer var beskidte. Nå, godt han slap af med hende, selv om han vist nok var lidt ked af det, sådan momentant. Men det var nok værre for hende, sådan i længden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar